BIRCA er vært for seminar om arkivering Document! Share! Re-activate! med udgangspunkt i vores nye cirkulære performance arkiv. Det foregår på Udviklingsplatformen i Baldersgade i København mandag den 2/12 kl. 10-18 med efterfølgende middag. Vi ved der er stor interesse for arkivering og dermed også dokumentation i disse år, og vi glæder os til at tage fat på spændende snakke om vigtigheden i dette og præsentere vores fokus på kunstneriske udvikling. Vi har sammen sat et spændende hold at oplægsholdere fra det danske kunst og forskningsmiljø med nordiske gæster.
Se program for seminaret her. Tilmeld dig seminaret her
Det cirkulære performance arkiv (CPA) indsamler den viden som skabes i kunstneriske undersøgelsesprocesser, der finder sted på recidencies. Et mål med arkivet er at synliggøre, dele og sætte denne viden i spil på nye måder. Et andet er at skabe og styrke forbindelser mellem kunstnere, som fx arbejder med de samme tematikker, lokationer eller metoder.
Et recidency udgør et helt særligt rum for kunstnerisk forskning, dels fordi kunstnere her får mulighed for at arbejde koncentreret over længere tid, dels fordi det danner ramme om frugtbare samtaler om kreative ideer og processer. Her kan man identificere fælles kunstneriske ideer og metoder, der kan give anledning til kunstnerisk samskabelse.
Det sker desværre alt for tit, at den videndeling og forbundethed, som opstår på recidencies, også bliver der. Den viden, som frembringes på et enkelt residency, bliver ikke synlig for andre udenfor denne specifikke kontekst. Ofte bliver de metodiske og tematiske forbindelser mellem kunstnere, der har været på residency på forskellige tidspunkter hos residency ledelsen. Denne ender derfor ofte som vogter af en flygtig viden, der måske aldrig bliver delt eller aktiveret i nye sammenhænge.
Ambitionen med dette digitale arkiv er at give kunstnere mulighed for selv at dokumentere deres kunstneriske forskning og anledning til at inspirere, at række ud, at skabe relationer og at re-aktivere deres viden på en inkluderende måde – på tværs af residencies og kunstarter. Kunstnere får her en unik mulighed for at synliggøre deres forskning og praksis for andre kunstnere på en international platform. Forhåbentlig vil det kunne lede til nye fællesskaber og nye samarbejder.
Det cirkulære performance arkiv er kendetegnet ved at være både skrøbeligt og ufuldstændigt.
Det er skrøbeligt i den forstand, at dets omfang og rækkevidde er afhængigt af kunstneres mod og villighed til at dokumentere og dele viden, som er opstået i kunstneriske processer. Jo mere viden, der bliver delt, jo større bliver kendskabet til arkivet – jo stærkere den bæredygtige vidensdelings bevægelse er, jo mere udbredt bliver bevidstheden om værdien af at dele.
Det digitale arkiv kan ikke indeholde fysiske elementer eller kropslige erfaringer, som oveni købet er svære at beskrive med ord. Derfor rummer arkivet også en indirekte opfordring til at mødes i virkeligheden for at sætte viden og erfaringer i spil på nye måder, for at udvikle kunstnerisk tænkning sammen og for at fordybe sig i kunstneriske praksisser i fællesskab.

Hver post i arkivet er et fragment, et visitkort fra en kunstner, som indeholder så meget mere end det, der kan opleves her. Men det er en introduktion. En begyndelse på en bæredygtig arkiverings-bevægelse.
Besøg arkivet her